Er du heller ikke i julestemning i november?
Du kender sikkert historien fra Muppets juleeventyr: den sure Ebenezer Scrooge, de tre ånder og budskabet om julens sande betydning. Men instruktøren Ti West, kendt for sine stemningsfulde gyserfilm, giver fortællingen et mørkere og mere gotisk twist.
I hovedrollen ses Johnny Depp, som gennem årtier har tryllebundet publikum i ikoniske roller som Edward Saksehånd, Kaptajn Jack Sparrow og Willy Wonka. Nu sætter han sit eget præg på den legendariske Ebenezer Scrooge i en mørk, magisk og storslået nyfortolkning af juleklassikeren
Ebenezer blander juleeventyr, sort humor og overnaturlige gys i en nyfortolkning af Charles Dickenss klassiker. Som Paramount Pictures selv siger:"The name you know, the story you don't". Historien er velkendt, men denne version udforsker nye sider af Scrooges verden.
Filmen forventes at få en aldersgrænse omkring 11-13 år på grund af sit mørke fantasyunivers og sine skræmmeelementer, hvilket svarer nogenlunde til en amerikansk PG-13-rating målrettet et bredt biografpublikum med sin blanding af eventyr, humor og overnaturlig spænding.